AF IVAR GJØRUP	SERIESKABER

I kælderen hyler ulvene, sagde Freud. Det var i de tider, da markedspladsernes udråbere lokkede folk ind under teltdugen for at se dværge, vandhoveder, pukkelrygge, alskens monstre og vanskabninger. Verdens Stærkeste Mand var gift med Damen Uden Underkrop. Det var en uholdbar situation.
Ulvene slap ud. Verdens stærkeste mænd stod skulder ved skulder i deres Ulveskanse og så døden i øjnene. Døden lignede damen uden underkrop. Endelig bekendte striglen kulør.


Verdens stærkeste mænd havde klædt sig ud til undergangen, de var trukket i blankpolerede skaftestøvier og skråremme. havde krænget kasketpuldene op i samme potente vinkel som Heil Hitler-armene. De har tunge læderfrakker eller sorte regnfrakker og var der ikke også en pisk et eller andet sted (glem ikke monoklen!)?
Undermenneskene vrimlede om Skansen, med bulnende næser og stikkende øjne og stride sorte hovedhår. De havde sleske stemmer og var tyvagtige, opsatte på at tilføje kvinder den skæbne, som er værre end døden.
Freud lader de to kræfter supplere hinanden, Eros og Thanatos, brunst og død. Franskmændene kalder orgasmen 'den lille død'. Verdens stærkeste mænd foretrak Den Store Død. Blåøjede, blonde, firskårne og dumme gik de til kamp mod undermennesket i dem selv, og tabte.
Det ariske køn gik under, den vittorianske elefantmand kravlede ud af sit panser. Damerne uden underkrop måtte fejre nederlaget i et orgie af voldtægter.
Sådan endte Verdenskrigen. Den lille historie og den store hører sammen; den lille død er en aflægger af Den Store. Livet er en Bordelmutter med strenge krav til arbejdsomheden.


Kønnet har mange navne og mange forklædninger. Muslimen går med sin kvinde på gaden, hun er tildækket fra top til tå, men har franske blonder inderst. Dem får manden at se, når hun mellem hjemmets fire vægge folder kønnet ud for ham og for ingen anden.
De vesterlandske piger har fået ben at gå på og viser røv i cowboybukseme. Nu er det dem. der har støvlerne på og skridter fronten af, kønnets front, Ulveskansen, ordner en bukseknap her, retter på en ølvom der. Og har franske blonder inderst inde mod huden.
Kønnets store frikvarter er pornografien og tegneserien. Tre tommer under verdens navle, stedet hvor alt kan tænkes og alt kan tegnes. Pikkene har olympiske mål og Superman's udholdenhed, landskabet har hidsende kurver; strunke hanner pløjer vådområderne. Nymfer, satyrer, kentaurer af alle køn, trolde, hekse. riddere, jomfruer i lyst og nød, hvide heste og ildsprudende drager horer, knalder, fumler, kopulerer, sveder, ejakulerer, kommer og går i et væk.
Det er liderlighedens Slaraffenland. Bugnende borde, lækre stege, champagnepropper og kropsduer krydser lufthavet i det underste land.
Selv spiser jeg ved en pølsevogn.
Jeg er oplært med at have hænderne over dynen. Vi, der voksede op i årene efter Den Anden Verdenskrig, blev holdt på afstand af kønnet, måtte intet vide; vi delte oplysninger i hjørnet ved skraldespandene som en anden undergrundshær. der lærte vi, hvordan kønnet lugter. Af affald, af skam. Lummervarmen under dynen, det var de stikkende øjne, de gule tænder, de stride sorte hår.
Vi sov i kolde værelser og vi får gigt i fingrene som gamle. Det er dydens løn. Vi havde Freuds fornemmelser om emnet: Vi vidste, at det var et spørgsmal om etager.
Nederst, allernederst, hvor fyret buldrer og lugten og lummerheden peger mod det unævnelige, der stikker ulven sit lede hoved frem, tungen hænger ham af gabet, kraften er i ham og dødelig. Mine mareridt var om ulve.
I en kælder sort som kul, det er fornemmelsen: Farven er sort. Freud havde disse fornemmelser, talte ikke om kropsbevidsthed, men om underbevidstbed Talte ikke om kosmiske kræfter, sind og køn; men om fortrængninger, censur og traumer. Kødets lyst gav sjælen sår.
Freud ville selv bekæmpe de fine fornemmelser. Han var jøde og omskåren og havde en stor næse, og de blonde Dummkopfer fordrev bam, da han var blevet en meget gammel og meget klog mand. Men det store Fy sad i ham også; og så måtte midlet imod være Videnskaben med stort V intet mindre. Han rettede sin videnskabeligheds skærende hvide lys mod emnet, og skrev og skrev og skrev.
Hvidt måtte lyset være. Gud frios for kønnets farve, det lummert røde, kødets farve, bordelstanken.
Sort og hvidt. Vi har det fra Freud selv, han skrev det, sort på hvidt. Vore drømme er i sorthvid. Så kloge blev vi, klogere kunne vi ikke blive med videnskabens hjælp. Så trådte tegneserien til.


Billedet er skamløshed, billedet er blotterens tilkendegivelse. Når blotteren river regnfrakken til side, er det sandelig ikke for at vise os: et ord!
Det kunne ellers være kønt, hvis blotteren blot blottede et skilt hængt om underlivet med påskriften: 'Pik'.
Billedet går til sagen. Billedmagerne viser os tingen. Han som også kan være en hun (se nedenfor) - gennemfører deres frække opdagelsesrejser i kønnet, uden fare for, at de bliver afsporet af sprogets fornemme fornemmelser.
En sproglig 'pik' er noget andet end en sproglig 'penis', som igen er noget andet end 'det mandlige lem'. For slet ikke at tale om 'tissemanden'. Men hvem kan tegne dem, så vi kan se forskel?
Når vi begår vore tabuoverskridelser i sproget, røber fy-ordet os. Men i billedet har vi Tegn og Symbol og Afbildning på en gang: Et 'ord' er et ord, og én mand er en 'mand'. Om jeg så må sige.


Der kom et hæfte ud engang som hed DANSKE FRISTELSER. Forbilledet var FRANSKE FRISTELSER, som var en artig - og det vil sige uartig - sag. So ein Dingeling müssen wir auch haben, sagde den driftige forlagsverden herhjemme. Med tilstræbt fransk accent: dængelæng. De utyske streger lykkedes dårligt. Protestantiske herrer og damer tog under forskellige påskud bukserne af og stemplede ind. Så stemplede de atter ud, og tog bukseme på igen.
Selv Peter Madsen, Danmarks bedste serietegner, var ubeslutsom, og tegnede kvindelige yvere og koøjne mere overjordiske end underbevidste. Forførelsen pegede ud i det blå, mod det Hinsides.
Mårdøn Smet, den gris, holdt sig på jorden og leverede varen. Det må man altid huske at gøre: Fra en fjern planet indfinder nogle meget veludrustede og veloplagte Marsmænd sig, og de arme jordboer gennemlever et sandt helvede af forulempser og Nærkontakt af 3. Grad. alle mine huller tilhører dig, som det står i en af Nicoline Werdelins ømmeste striber.
Jeg husker ikke, hvordan Mårdøns historie ender, men jeg husker, at enden var god, og så er som bekendt alting godt - og det vil sige forfærdeligt. Eller var DANSKE FRISTELSER nogenlunde lige så ophidsende som Telefonbogen for Østjylland.
Engang var der Gerda Wegener, uendelig elegant i stregen, og uendelig uartig i alt det andet. Nicolines CAFÉ var en daglig fryd, læseren gik gerne over mange streger med den pige; hun holder stadig fanen - eller hvad kvinder nu gør - højt.
En klassiker fra min ungdom var Flemming Quist Møllers EN LYSTREJSE. Hér blomstrede Tegn og Symboler og Afbildninger mellem hinanden side op og side ned, billedets ubesværede Treenighed. som trækker Himlen ned på jorden. Verdensrummets sorte huller kortlagt.
En sådan drømmerejse kunne man nok have undt den gamle vismand fra Wien. Fryd og Freud. Nu endte han i stedet sine dage på ulystig flugt fra ulvene, som havde beslaglagt hans sofa.
I Danmark døde den sidste ulv 100 år før Freud.


Midt i Alnaturen står dansklæreren, han er i korte bukser og gummistøvler. Skråremmen er hans spejdertaske. Han har et problem. Hans elever har spredt sig i det kurvede landskab for at finde 5 ting, der begynder med K.
Hans problem er, at han har læst Freud. Hos Freud er der kun to (to) ting, der begynder med K: Hvis det er konvekst -og det vil sige: buler udad - er det et fallossymbol. Hvis det derimod er konkavt -og det vil sige hult - symboliserer det vagina, som ganske vist også kan begynde med K. Men så er det ikke noget symbol længere.
Han og Hun. Yin og Yang, Pling og Plang.
Ulveungerne tager hjem og lægger deres samling af fallossymboler i pres i Telefonbogen for Østjylland, stikker nåle i nosser og kusser og sekundære kønskarakteristika og skriver rapporter, hvor de forstår alt. Hvilket er både for lidt og for meget.
I kælderen står der cykler af begge køn. Nogen har piftet dansklærerens. Symbolikken er uafviselig. En TV-serie er under forberedelse.
Ulvene synger hip-hop, Kønnet er Klinisk, og Dansklæreren er gift med Bordelmutter. Det er i længden en uholdbar situation.